Gå til hoved indhold

Debat: Har vi en værdig ældrepleje i Gentofte?

Kommer vi på plejehjem for at dø eller for at leve et liv med værdighed? Hvad er de aktuelle udfordringer i ældreplejen? Er der behov for et kvalitetsløft?

Beskrivelse

Deltag i en vigtig debat om ældreplejens aktuelle udfordringer og behovet for et kvalitetsløft i Gentofte. Hvad er dine forventninger til livet på et plejehjem? Pårørende og eksterne tilsyn peger på problemer som manglende sundhedsfaglig dokumentation, fejl i medicinhåndteringen og behov for bedre madkvalitet og spisekultur. Nogle efterlyser mere omsorg, flere aktiviteter og flere ressourcer.

I Gentofte bor der 16.000 borgere over 65 år, og kommunen har 11 plejehjem med 857 boliger. Forventningen er, at antallet af borgere over 80 år stiger med omkring 40 % inden 2030. Samtidig ser vi en stigning i demens og andre alvorlige sygdomme, hvilket kræver øget faglig ekspertise, flere demenspladser og plejehjemsboliger. Hvordan håndterer vi denne udvikling, især når arbejdskraften også bliver en udfordring?

I debatpanelet sidder både pårørende og politikere: Marie Brixtofte (Venstre), Katja Johansen (Konservative), Anne Hjort (Socialdemokratiet), Frederik Dehlholm (Enhedslisten) og Helene Brochmann (SF). Debatten modereres af John Andersen Socialpolitisk Forum i Gentofte

Dine input er vigtige, så kom og vær med til at forme fremtidens ældrepleje i Gentofte.

Arrangør: Socialpolitisk Forum i Gentofte og et netværk af pårørende på plejehjem i Gentofte.

Læs mere på Frivillig Center Gentoftes hjemmeside