
Syng og dans til børnekoncert med Sille og Palle
Beskrivelse
Kom med til en sprudlende børnekoncert med Sille og Palle! Store og små er inviteret til at danse og synge med på de gode sange fra Minisjang-serien Lille Tut, samt de elskede klassikere fra den danske børnemusiks skattekiste!
Og hvem ved, måske opstår der helt nye melodier i løbet af koncerten.
Glæd jer til en hyggelig oplevelse med Sille og Palle - det bliver en sand fest!
Koncerten er for de 2-8-årige og varer ca. 45 minutter.
Om Sille & Palle
Duoen har dannet par i 34 år og er 2 af landets mest rutinerede musikere ud i koncerter og udgivelser for børn med ca. 100 koncerter årligt i ind- og udland. Parret står desuden bag musikken til Ramasjang-programmerne “Rosa fra Rouladegade” og "Lille Tut" og har lavet koncerter med Aalborg Symfoniorkester og DR Børnekoret.
Koncerten er støttet af Kulturpuljen i Gentofte Kommune. Læs mere om Gentoftes Kulturpulje her